Lydighed


Holdbeskrivelser

HVALPE OG BEGYNDERE

På lydighedsholdet tilstræber vi at lære vores deltagere de basale lydighedsting som:

Lineføring

Gå i mellem

Sit, dæk og stå (med og uden håndtegn)

Indkald

Nej-øvelse

Introduktion til agilityredskaber

Øvelserne indlæres i små trin med hensyn til den enkeltes hund niveau og temperament

Øvelserne introduceres i grupper og trænes derefter individuelt på banen.

Det forventes af deltagerne at de træner videre hjemme for at få mest muligt ud af øvelserne.


LET ØVET

På det lidt mere øvede hold forventes det at føreren har god kontakt til sin hund.

Vi bygger videre på de basale lydighedsting med øget sværhedsgrad og arbejder bl.a. frem imod at hunden kan blive og gå fri ved fod.


UDVIDET LYDIGHED

Her arbejder vi bl.a med at forfine lydigheden, gå fri ved fod og med at forstærke samarbejdet mellem hund og fører.

Vi leger med indlæring af forskellige tricks, ofte efter deltagernes ønske.

Desuden indlærer og træner vi med at finde genstande og evt. personer på forskellige måder.

Således indeholder dette hold både lydighed, tricks og brugshundetræning, og vi tager meget hensyn til deltagernes forskellige ønsker og udfordringer.


I SAF træner vi efter DGI's retningslinier.

Det betyder at vi træner med positiv forstærkning, og straf er ikke tilladt.

Vi mener, at man når meget længere i sin træning, når man træner på en positiv og anerkendende måde.


        Vi har p.t. ingen Rally-O hold - men arbejder på uddannelse af en Rally-træner :)

Rally O

Rally O (O står for obedience - altså lydighed) er et sjovt alternativ til almindelig lydighedsarbejde. Hund og fører gennemfører en bane med skilte i nummerrækkefølge. Skiltene viser hvilke øvelser der skal udføres. Der kan f.eks. være vendinger, slalom, spring og der kan være stationære øvelser, hvor hund og fører skal stoppe op og foretage sig et eller andet, f.eks. at hunden skal stå eller dække mens ejeren går rundt om den. Der findes i alt ca. 50 forskellige øvelser. Rally lydighed er for alle hunde, store som små. Det anbefales at hunden har modtaget grundlæggende lydighedstræning inden man starter på rally.

Lydighed




EFTERÅR 2019 


Vi starter vores efterårshold op mandag d. 12 august for vores hvalpe og begynderhold samt vores let øvet hold. 

Torsdag d. 15 august starter vores udvidet lydigheds hold op. 

 


Træningstiderne i 2019:

Hvalpe og begyndere: mandag kl. 18.00-19.00 

Trænere: Linda, Helle og Bianca


Let øvet: mandag kl. 18.00-19.00

Trænere: Lene og Kirsten


Udvidet lydighed: torsdag: kl. 18:00-19:00 

Trænere Lene og Kirsten


Du bedes medbringe din hunds vaccinationspapirer og bevis på at den er forsikret på indskrivningsdagen.



© Copyright 2012. All Rights Reserved.